Medlemsmøde/Lyttemøde (EP-valget) - for alle medlemmer

Tidspunkt: Den 17. april. - kl. 19:00 - 21:00

Sted: DUI-hytten, Horsevej 6, 2820 Gentofte

 

Den 9. juni skal europæerne til valg. Pladserne i parlamentet skal besættes og det tegner på alle måder til at blive et ganske afgørende valg – et skæbnevalg.

Siden sidste valg for 5 år siden, er det den mest dramatiske periode i EU's historie. Verden er slet og ret en anden. I Europa lurer splittelsen. Mens de højrenationale vinde blæser over kontinentet, kalder historien ifølge siddende Kommissionsforkvinde, Ursula von der Leyen, på handling i retning af et både større, stærkere og mere indgribende EU. Vil splittelsen slå rod og lamme Unionen, eller vil Europa forenes under truslerne udefra? Udover forsvar og sikkerhed vil klimaforandringer, og migration fylde dagsordenen. 

Kom og sæt ord på det der optager dig, og del dine synspunkter, så vi bidrager med perspektiver set fra virkeligheden som den opleves i Gentofte.

 

 

Alle er velkomne, så du må meget gerne medbringe en ven, hvis du tænker det kunne have vedkommendes interesse. Af praktiske hensyn, skriv gerne til mette.werge.whitt@live.dk, om du deltager.

 

Vi glæder os til at se jer!

 

Gode hilsener

Socialdemokratiet i Gentofte